Økologi er ikke en luksus, hvis man køber og planlægger rigtigt

 

Økologi bliver stadig ofte behandlet som et valg, der først og fremmest koster ekstra. Et ideal. Et signal. Noget, du vælger til, hvis budgettet kan bære det.

Det er måske en lidt forsimplet måde at se det på. For når økologi kun blider målt som en merpris på den enkelte varelinje, overser man hurtigt det, der i praksis betyder mest. Nemlig kvaliteten i råvaren, transparensen i indkøbet, stabiliteten i leverancen og muligheden for at arbejde mere bevidst med både drift og bæredygtighed. Hos SERWIZ er økologi derfor ikke et drys grøn pynt på et højbelagt stykke smørrebrød. Det er en del af den del af den måde, vi tænker kvalitet, råvarevalg og ansvarlige indkøb på.
Derfor giver det heller ikke mening kun at spørge, om økologi er dyrere. Der mere relevante spørgsmål er, om økologi skaber mere værdi i den samlede kantinedrift.

 

Økologi handler ikke kun om værdier
Der er en tendens til kun at gøre økologi er et spørgsmål om holdning. Enten er man for eller også er man imod. Men i en professionel kantinedrift er det ikke nok at diskutere økologi på den måde. Økologi handler nemlig også om, hvor meget lettere det er at forstå råvarernes oprindelse, dokumentere indkøbene og arbejde konsekvent med kvalitet på tværs af drift og leverandører. Økologiske råvarer er nemlig produceret efter faste standarder og strenge kontrolmetoder. Det giver en meget tydelig sporbarhed og et råvaregrundlag, der er lettere at forstå og stå på mål for i hverdagen. Og hvis jeres ambitioner om økologi skal leve andre steder end i de gode intentioner og i en flot præsentation, skal de også kunne ses i data og følges over tid. Hvis du er interesseret i hvilke data, der er særligt interessante, kan du læse mere i artiklen Hvilke data bør du kunne se fra din FM- og kantineleverandør.

 

Kvalitet og økologi behøver ikke stå i modsætning til økonomi
Noget af det, der ofte spænder ben for økologi i praksis, er forestillingen om, at bedre råvarer og mere ansvarlige valg automatisk gør løsningen økonomisk sværere at bære. Men det er ikke nødvendigvis sådan, regnestykket ser ud.
Hos os bruger vi størrelse og indkøbsvolumen aktivt for at sikre kvalitet i kundernes kantiner, uden at omkostningerne bliver uoverstigelige. Målet er ikke at vælge dyrt for enhver pris, men at skabe stabile aftaler med leverandører og købe gode økologiske råvarer til fornuftige priser.
Det perspektiv flytter diskussionen væk fra en lidt for enkel modsætning mellem ansvarlighed og økonomi. Hvis man køber rigtigt ind, planlægger fornuftigt og arbejder langsigtet med sine leverandører, kan økologi godt være en del af en løsning, der stadig hænger sammen økonomisk.
Det er den samme logik, som vi beskrev i artiklen om, hvorfor mad fra bunden ikke er dyrt, når man måler rigtigt. Når man måler for snævert, ser noget hurtigt dyrt ud. Når man ser på den samlede drift, bliver billedet ofte mere nuanceret.

 

Stabile leverandøraftaler gør en forskel
Det er lettere at lykkes med økologien, når den ikke bliver behandlet som enkeltstående specialindkøb, men som en integreret del af en gennemtænkt indkøbsmodel.
Et godt eksempel er vores samarbejde med Stengården. Her henter vi omkring 9.000 økologiske æg om ugen. Pointen er ikke kun volumen i sig selv, men hvad den gør mulig: gode økologiske råvarer leveret med stabilitet, forudsigelighed og uden kompromis med hverken kvalitet eller økonomi. Det siger noget mere grundlæggende om, hvordan økologi bør forstås i driftsmæssig sammenhæng.
Økologi bliver mest robust, når den bygger på tætte leverandørsamarbejder, tydelige kvalitetskrav og en indkøbsstrategi, der er lavet til at holde i hverdagen og ikke kun på papiret.

 

Data gør økologi til noget, man kan følge op på
Hvis økologi skal være et reelt driftsgreb og ikke bare en ambition, kræver det, at den kan måles og følges.
Det er netop derfor, food consumption-delen i Customer Cockpit er vigtig. Her kan du følge indkøbte madvarer med fokus på blandt andet økologi, danske varer og kødforbrug, og bruge data til dialog om udvikling, ændringsforslag og fokusområder.
Når udviklingen kan ses over tid, og de bagvedliggende data er tilgængelige, flytter samtalen sig væk fra mavefornemmelser. Så bliver spørgsmålet ikke kun, om man gerne vil arbejde mere med økologi. Så bliver spørgsmålet, hvordan andelen faktisk udvikler sig, hvor den giver mening at øge, og hvordan den spiller sammen med de øvrige mål for kvalitet, økonomi og bæredygtighed.
Det er også her, artiklen hænger tæt sammen med vores tidligere artikel om fra data til handling: sådan bruger man et Customer Cockpit til bedre beslutninger. For først når data kan bruges aktivt, bliver ansvarlige valg til noget, vi faktisk kan styre efter.

 

Økologi er stærkest, når den er en del af en samlet model
Efter vores erfaring lykkes økologi bedst, når den ikke står alene. Den virker stærkest, når den hænger sammen med mad fra bunden, sæson, leverandørvalg, planlægning, data og kompetencer i køkkenet. Når den med andre ord bliver en del af en samlet model for, hvordan man driver kantine med både kvalitet og omtanke. Set på den måde er økologi ikke en luksus. Det er et valg, der bliver mere realistisk, når man køber rigtigt, planlægger ordentligt og følger udviklingen tæt.

 

Når man måler rigtigt, ser man økologi som en del af kvalitetsdriften
Hvis økologi kun vurderes som en merpris pr. vare, bliver konklusionen let for hurtig. Men hvis man også ser på kvalitet, sporbarhed, stabile leverandøraftaler, dokumentation og muligheden for at arbejde mere konsekvent med råvarevalg og bæredygtighed, bliver billedet et andet. Så bliver økologi ikke bare et ideal. Så bliver det en del af kvalitetsdriften. For os er det netop pointen: Økologi skal ikke forsvares som luksus. Det skal forstås som et bevidst valg, der kan skabe værdi, når det er tænkt rigtigt ind i driften.

 

Vil du se, hvordan tættere leverandørsamarbejder også kan styrke fleksibilitet, kvalitet og drift?
Læs næste artikel: Lokale leverandører er ikke bare et sympatisk valg.

Læs næste artikel